Sidste Nyt
Her finder du Sidste Nyt om Øhavssti Etape Marathon og Pop Up løb
Du er velkommen til at sende en kommentar
Sidste Nyt
Her finder du Sidste Nyt om Øhavssti Etape Marathon og Pop Up løb
Du er velkommen til at sende en kommentar
Sidste Nyt
Her finder du Sidste Nyt om Øhavssti Etape Marathon og Pop Up løb
Du er velkommen til at sende en kommentar
FEJL 40!
Jeg er blevet gjort opmærksom på at der under menupunktet “GPX – Hvordan?” blev henvist til sidste års GPX-filer. Dette er rettet nu. Så hvis du allerede havde lagt dette års GPX-filer over på uret, så er jeg nødt til at bede dig slette dem og hente dem fra hjemmesiden igen. Beklager ulejligheden.
Tak til Preben Martinussen.
Antal tilladte deltagere
Desværre alligevel kun 5
Det lader desværre til at forsamlingsforbuddet stadig er på 5 – da jeg ikke “er en officiel forening”.
Uanset loft, så vil jeg dog stadig gerne bede jer sende jeres mobilnummer og navnet på den by I kommer fra til tuxenrunning@gmail.com da det så er meget nemmere for mig at udarbejde en køreplan for samkørsel.
Betingelsen for at alle tilmeldte kan deltage, afhænger af hvilket forsamlingsloft, der måtte være gældende op til datoen for den enkelte etape. Hvis loftet er 25, så kan de, der står som deltager nummer 26-30 ikke deltage, berørte deltagere vil i så fald få refunderet deres indbetalte beløb.
Men lad os krydse fingre for at forsamlingsforbuddet er over 30 personer på tidspunktet for samtlige etaper så ingen skal snydes for denne dejlige løbeoplevelse.
14 Pladser tilbage
25 deltagere/Mobilnummer udbedes
Så blev forsamlingsforbuddet heldigvis hævet til 25 løbere, men dette kræver, at jeg forinden er i besiddelse af en liste over alle deltageres mobilnummer, i tilfælde af det efterfølgende måtte vise sig nødvendigt med smitteopsporing.
Det skal understreges at listen naturligvis IKKE vil blive offentliggjort af hensyn til GDPR-reglerne. Listen vil kun blive gjort tilgængelig for relevante myndigheder i tilfælde af behov for smitteopsporing.
SÅ – skynd dig at sende dit mobilnummer til mig på tuxenrunning@gmail.com
Det skal i den forbindelse understreges, at såfremt forsamlingsforbuddet ikke bliver yderligere forhøjet over året, så vil de deltagere på etaperne, der står som deltager nr. 26-30, naturligvis få refunderet deres indbetalte penge.
Og vinderen er…
Afstemningen på Facebook gruppen er nu slut og vinderen af et startnummer blev Vagn Kirkelund, der med billede #2 opnåede 6 stemmer, dog med Preben Martinussen lige i “knæhaserne” med billede #6, der fik 4 stemmer.
Tillykke til dig, Vagn. Da du jo heldigvis allerede har tilmeldt sig samtlige etaper i 2021, så modtager du i stedet 50 kr via MobilePay.
Tak til alle jer, der deltog, dels med billeder dels ved afstemningen. Hvis du vil vinde det næste startnummer så meld dig til Etape 1, der løber af stablen d. 25. april, og tag etapens fedeste billeder. Good luck!





